Navigate / search

Monografi: John Kørner

Boglancering den 2. marts kl. 16:30-19:30, Apollo Kantine, Charlottenborg Kunsthal

Forlaget Roulette Russe har fornøjelsen af at kunne invitere til boglancering af monografien “JOHN KØRNER”, der til dato er den mest omfattende udgivelse
om den bemærkelsesværdige, danske kunstner John Kørner (f. 1967).

I tillæg til tidligere udgivelser fremhæves Kørner i monografien som en multikunstner, der med stor billedlyst har kastet sig over både maleri, keramik, installation og grafik samt tøj- og smykkedesign. Sidste år viste Kunsthal Charlottenborg den store, retrospektive udstilling Altid mange problemer, og netop nu bryder Kørner igennem på den internationale kunstscene med store soloudstillinger i Finland og Belgien.

Vi byder på bobler, snacks og har sat bogen til en særpris på 300 kr. i aftenens anledning. John Kørner vil selv være til stede.