Crazy Awake

Solo Exhibition at KUNSTEN Museum of Modern Art · Aalborg · Denmark · 3 May - 18 August · 2024

Water is Taken From the River · 260 x 350 cm · 2024
Water is Taken From the River · 260 x 350 cm · 2024

Crazy Awake 

Ny soloudstilling med John Kørner præsenterer både velkendte favoritter og helt nye, eksperimenterende og farverige 'problemer'.

CRAZY AWAKE er den første soloudstilling på et dansk kunstmuseum i syv år af samtidskunstner John Kørner (f. 1967). På Kunsten i Aalborg vises eksisterende værker fra Kunstens egen samling, der møder helt nye malerier, skulpturer og installationer fra Kørners hånd skabt særligt til udstillingen.

CRAZY AWAKE – vi er søvnløst vågne

Titlen CRAZY AWAKE peger på en følelse af hele tiden at være parat:
Jeg har en fornemmelse af, at rigtig mange af os i dag er virkelig Crazy Awake i forhold til den tid, som vi lever i. Vi burde egentlig hvile i os selv, men i virkeligheden er vi spilvågne og alt for opmærksomme på alt. Som at være i en slags flimrende og søvnløs tilstand af hele tiden at være parat og ikke kunne finde ro og hvile, siger Kørner om udstillingstitlen og det overordnede tema for udstillingen.

Kunstens Kørner værker i én samlet præsentation

John Kørners værker har indgået i Kunstens samling gennem mange år.
Vi erhvervede det første værk af John Kørner tilbage i 1997, og siden da har vi løbende indkøbt værker, som alle har været vist i forskellige gruppeudstillinger på Kunsten. Nu er tiden kommet til at vise Kørners bredere praksis frem i én samlet præsentation, siger kurator for Kunsten og CRAZY AWAKE, Claire Mary Anne Gould.

John Kørner er for mange en favoritkunstner i Kunstens samling. Det føles derfor nemt og naturligt at han indtager museet med CRAZY AWAKE. Problemerne står i kø hos Kørner. Han løser dem ikke for os, men minder os om, at vi må tage stilling, og han gør det med en stærk og overbevisende kunstnerisk stemme. En stemme der har sat sit præg på Kunsten siden 1997, siger direktør for Kunsten Lasse Andersson.

Read more

John Kørners ’problemer’

Problemer er et gennemgående tema i John Kørners kunst. Kørner betragter problemer som en uundgåelig og integreret del af livet både for individer og samfund. De omhandler nutidige globale problemstillinger, fra forbrugerisme, krigens konsekvenser, klimakrisen til trivsel og flygtningekrise.

Natur og klimaforandringer

Udstillingen CRAZY AWAKE bindes sammen af to gennemgående motiver: Vand og problemer. De kredser bl.a. om problemer med natur og klimaforandringer, både som en bekymring og som en forvandlings kraft, der understreger at naturen omkring os er under alvorlig forandring.

Vand

Arbejdet med vand er et tilbagevendende tema i John Kørners praksis, både som motiv og malerisk teknik. Kørner maler gletsjere der smelter, kroppe der bader, kyststrækninger og bjergsøer. Samtidigt spiller vand også en grundlæggende rolle i selve maleprocessen.

Nye værker bliver til i udstillingsperioden på Kunsten

To af John Kørners nye værker i CRAZY AWAKE bliver skabt undervejs i udstillingsperioden på Kunsten. De bliver skabt som et resultat af John Kørners nye værk, Painting Machine: Understanding the crazy new look of international architecture (2024), der er et vandinstallationsværk placeret centralt i udstillingen.

I Painting Machine: Understanding the crazy new look of international architecture (2024) fortyndes maling med vand, der bliver til farvede søer og vandløb, som finder deres egne stier til et lærred, der er placeret i et kar for enden af vandløbsinstallationen. På lærredet i karret skabes langsomt landskabelige formationer, som publikum kan observere udvikle sig undervejs i udstillingsperioden. Når malingen tørrer ind på lærredet, danner det et naturligt modspil til det planlagte og kontrollerede i den videre maleproces, forklarer kurator for Kunsten og CRAZY AWAKE,Claire Mary Anne Gould.

Fra KUNSTEN.dk pressetekst

Installationsfotos: Niels Fabæk
Fotos af værker: Anders Sune Berg

KUNSTEN Museum of Modern Art

 

Kong Christians Allé 50
9000 Aalborg
Denmark

https://kunsten.dk

Studio Ideas · 100 x 81 cm · 2024
Architecture in the Studio · 100 x 81 cm · 2024
Crazy Awake · 100 x 81 cm · 2024
Big Awake Head  · 100 x 81 cm · 2024
Studio Work · 100 x 81 cm · 2024
Reservoirs · 260 x 350 cm · 2024