Understanding the Impact of Architecture

Exhibition Catalogue · 2021
Publisher · Danish Architecture Center

JK_O_77.001.O

I litografiserien ‘Understanding the Impact of Architecture’ zoomer kunstneren John Kørner ind på arkitekturen og dens indflydelse og påvirkning.

I dag bor over halvdelen af verdens befolkning i storbyerne. Med urbaniseringen skyder nye, kæmpemæssige bygningsværker op. Men hvordan påvirker arkitektur i glas og beton os som mennesker? Hvad gør skala? Kan arkitekturen blive for styrende? Og hvilket forhold har vi efterhånden til naturen? John Kørner kommer ikke med færdige løsninger, men præsenterer problemerne og inviterer den enkelte til selv at reflektere. John Kørner er primært kendt for sine farverige og insisterende malerier, men det grafiske arbejde er en lige så væsentlig del af hans produktion.

Grundlæggende problemer

Ved første øjekast kan John Kørners værker virke legende og lette. Men ved nærmere eftersyn dukker der små problemer op. Faktisk er de til stede overalt som samfundsanliggender og livsvilkår.

John Kørner har gennem sin karriere fremstillet samfundsproblemer som b.la. prostitution, krig, forbrugerisme og klimaforandringer. Problemer af mere abstrakt karakter afbilder han som ovaler i forskellige farver og størrelser. Nogle gange er de arrangeret på hylder, andre gange ses de som ornamenter på bygninger eller som en del af varesortimentet i et supermarked.

DAC - Danish Architecture Center

Bryghusgade 10
1473 Copenhagen K
Denmark
https://dac.dk/